HONDA påhængsmotor / bådmotor / marinemotor
Aktuelle tilbud på Honda-motorer - se link: "TILBUDSVARER"
HONDA påhængsmotor for kvalitetens skyld
Kvaliteten af den enkelte Honda påhængsmotor / bådmotor / marinemotor er uovertruffen. I 1964 producerede Honda den første påhængsmotor med 4-takts-teknik. Mange undrede sig over, om 4-taktere virkelig var noget at satse på. Meget vand er løbet i havet siden da. Honda var allerede ude med 4-taktere på 75 og 90 hk i midten af 1990-tallet.
Honda tilbyder verdens største program af 4-takt påhængsmotorer / bådmotorer fra 2 hk til 225 hk beregnet til alle tænkelige aktiviteter på vandet. Der findes en Honda 4-takt marinemotor til såvel lystsejlads som erhverv.
SK-MARINE er autoriseret forhandler af Honda bådmotorer. Vi kan absolut anbefale valget af en Honda påhængsmotor / marinemotor. SK-MARINE står naturligvis til disposition, såfremt du ønsker yderligere oplysninger omkring det alsidige Honda-motorprogram.
Mere power - mindre brændstof
Honda er verdens førende indenfor udvikling af 4-takt påhængsmotorer og sætter endnu en gang ny standard.
Designet fortæller historien: slanke linier blander sig i et solidt og kraftfuldt ydre. Honda Marines nye BF75 (75 hk) og BF90 (90 hk) 4-takt påhængsmotorer har sat skruen i det danske marked efter verdens-introduktionen sidste år. To modeller der vækker interesse blandt bådfolket med deres intelligente kombination af høj ydeevne, stabilitet og den nyeste teknologi, der giver præstationer ud over det sædvanlige.
Fremtiden er sikret
Det er målet hos Hondas ingeniørteam at holde placeringen som verdens førende producent af 4-takt motorer, som Honda har været kendt for i mere end 40 år. Gennem et intensivt udviklingsarbejde er det lykkes at skabe fornemme resultater baseret på bilmotoren fra Honda Jazz - tilmed med klassens laveste brændstofforbrug. Således præsterer BF75 og BF90 større fart og langt bedre acceleration end den tidligere BF90-model - og bedst af alt: benzinforbruget er reduceret med 20 procent. Baggrunden er blandt andet Honda's nye elektroniske multipoint indsprøjtningssystem (EFI) og et 3-vejs kølesystem.
Enestående præstationer - mindre forurening
De nye påhængsmotorer er samtidig de første i verden af sin art, der har en indbygget computer til at regulere indsprøjtning, luft og tænding. Mini-computeren kontrollerer motoren og giver øget acceleration med BLAST (Boosted Low Speed Torque) - Hondas seneste udvikling, der anvendes, når der accellereres. Motorens kræfter udnyttes optimalt, og båden lægger sig hurtigere i balance på vandet.
BF75 og BF90 er i det hele taget skabt med en stribe funktioner, der skal styrke ydeevne, pålidelighed og samtidig give et mindre brændstofforbrug. De nye motorer er enestående miljøvenlige. Og Honda går miljø-skridtet videre end de europæiske RCD regulativer, der indenfor dette felt, betragtes som de strengeste miljøkrav i verden. De nye motorer forurener og støjer væsentligt mindre end kravene. Samtidig er 95 procent af materialerne genanvendelige.
Elegant og temperamentsfuld
For at opnå bedst mulig topfart og brændstoføkonomi har Honda udviklet et nyt aerodynamisk designet gearhus med et mindre frontareal, der mindsker vandmodstanden. BF 90 har desuden Hondas helt unikke ventilstyringssystem VTEC, som giver større moment, ydelse og en forbedret benzinøkonomi ved alle hastigheder. Således præsterer motoren desuden højere maksimum hastighed end andre motorer i samme størrelse.
Over propellen er monteret en stor plade (antikavitationsplade), som fanger vandsprøjt, når propellen arbejder. Pladens placering forbedrer ligeledes propellens ydeevne.
Forhør nærmere ved SK-MARINE angående pris og levering
SK-MARINE
- Næsvej 1, 5610 Assens - Telefon: 64713939 / 23421969 - Email:
info@skmarine.dk