Hold øje med dit rustfrie stål

-det er ofte overset under klargøring, men vedligeholdelse er nødvendig, hvis du vil undgå rust og tæring i rigdele og beslag af rustfrit stål.

Det barske miljø med salt, gus og vand, stiller store krav til materialer, og forarbejdning.
Selv rustfrit stål kan ruste!
Derfor er der ingen garanti for, at det mest anvendte, AISI 316, (syrefri rustfrit stål) ikke ruster eller tærer. Det skal nemlig vedligeholdes, som alt andet ombord.

Rust og tæring opstår typisk omkring sprækker, ved svejsninger, og ved bolthuller.
Det kan være fordi overfladen ikke er poleret godt nok fra starten (der er synlig farveforskel i metallet), eller svejsningen kan være ”utæt” (ikke fuldsvejst eller huller i svejsningen), og endelig kan overfladen være ”ridset” eller ”slidt”. Det kan også forekomme små ”spots”, der ofte stammer fra små metalpartikler, som føres med luften, eller vandet. Det ses typisk som små overfladepletter eller anløbninger midt på metallet.

Vil man have smukt og glansfuldt rustfrit stål, skal det plejes. Det er ikke nok, at spule eller vaske metallet for og efterår. Der skal jævnligt lidt knofedt til.
Er metallet voldsomt angrebet, skal en professionel polerer sættes på opgaven, så der bliver ”poleret i bund”, hvorimod små anløbninger og spots let klares med en klud, polerpasta og et godt efterbehandlingsmiddel.

Vi anbefaler:
3M Imperial Compound
Grov polerpasta, der også kan anvendes på rustfrit stål.
3M Finnish-it
Fin polerpasta, der også kan anvendes til rustfrit stål.

3M Metal Restorer & Polish
One-step polish og efterbehandling til metaller.